
Efterbehandling
Efterbehandling er ekstremt vigtig
Vi ved, at risikoen for tilbagefald er størst i året efter uskrivning. Virkeligheden banker på, og det er ikke muligt at flygte ind i et misbrug. Derfor er der et enormt behov for støtte og professionel efterbehandling.
Hjulsøgårds efterbehandling tilbyder:
- Faglig supervision af samarbejdspartnere
- Weekendkurser for tidligere elever
- Individuel terapi for tidligere elever
Kurser, terapi og supervision
Weekendkurser og individuel terapi er for elever, der har gennemgået vores primærbehandling. Ofte har vores samarbejdspartnere også brug for specialviden, fordi efterbehandlingen rummer særlige problemstillinger. Her tilbyder vi faglig supervision.
Weekendkurser: Tilbagefaldsforebyggelse og motivation
Cirka hver 6. uge holder vi weekendkurser for elever, der har gennemført primærbehandlingen på Hjulsøgård (ikke elever i udslusning). Målet er at forebygge tilbagefald og fastholde motivationen til at leve det gode liv. Kurserne foregår i vores hus på feriecentret Sea West i Lønne med start fredag eftermiddag og afslutning søndag over middag. Der skal være minimum fire og maks. otte deltagere. Tilmelding til Hjulsøgård senest en uge før.
Kontakt Afdelingsleder Johnny Jensen for mere info om vores efterbehandling:
Tel: 2856 1500